Dæktryk og temperatur

                        Alt hvad der er værd at vide om dæktryk og temperatur                                                              

Lars Kruse      

 www.activedriving.dk                           Juli 2007

Dæktryk og dæktemperatur er altid et emne, der diskuteres flittigt på trackdays og klubaftener.

Jeg forsøger her at kaste lidt lys over emnet. Der er mange faktorer, der spiller ind, og nedenstående oplysninger gives med alle forbehold. Brug dem kun som generelle retningslinier. Måske har lige netop din bil eller dine dæk specifikationer, der gør, at de ikke passer helt ind i standarden.

Mit udgangspunktet er:

·        Sportslige dæk også kaldet UHP (Ultra High Performance dæk)

·        Gadegodkendte semi-racerdæk, også kaldet R-dæk

·        Sportslig kørsel på lukket område/bane altså øvelseskørsel, køretekniske kurser og trackdays

Dæktryk

Dæktryk er et emne, der altid diskuteres, og der er utallige meninger og erfaringer. Ofte vil man opdage, at folk med lang tids erfaring i banekørsel kun modvilligt udtaler sig, og helst ikke vil rådgive om dæktryk. Mange nye trackdaydeltagere tolker ofte dette som udtryk for, at de gamle garvede ikke vil hjælpe og ikke vil give de gode tips fra sig. Dette er dog en misforståelse. De garvede banekørere har bare forstået, hvor kompliceret dæktryk er, og selv om de ved alt om tryk og temperatur på deres egne dæk, så har de også lært, at denne viden ikke umiddelbart kan overføres til en anden bil, ja, ikke engang til en anden kører i samme bil. Dæktryk er lige så personlig en ting som din tandbørste. Der er kun én vej: Læs, lyt, test og prøv dig frem.

For at du ikke skal starte helt på bar bund, vil jeg godt give dig nogle udgangspunkter og egne erfaringer, men de er alle relateret til mine egne biler, mine egne dæk, min egen kørestil og min egen tandbørste.

Hvorfor gadegodkendte dæk?

Når du vælger at køre på gadegodkendte dæk, kan der være flere grunde til det.

• Du vil kunne køre frem og tilbage til banen på samme dæk, som du bruger på banen.
• Arrangementet kræver gadegodkendte dæk (flere trackdays tillader ikke racerdæk).
• Bilen er din hverdagsbil, og du vil bare prøve at køre på bane for at blive en bedre bilist.

Er din bil 100% racerbil, kun bruges på bane, og reglementet ikke kræver gadedæk, så drop de gadegodkendte dæk og køb nogle rigtige racerdæk.

Værktøj

Først og fremmest skal du købe dig en dæktrykmåler af god kvalitet. Der findes flere gode elektroniske målere på markedet til billige penge. Undgå de gammeldags mekaniske målere med en pind, der hopper op. De er ikke præcise nok.

Det næste, du skal investere i, er en dæktemperaturmåler. Her er der to typer. Én som måler ved at stikke en kort nål en mm ned i dækoverfladen. Den anden type måler overfladetemperaturen enten ved hjælp af en lille flade, der blot skal berøre dækket, en laserstråle eller ved hjælp af infrarød stråling. Generel udtryk for disse overflade målere er ofte Temp-Gun, eller IR måler for de infarøde.

Måling med en ”kontaktmåler”, der stikkes ind i dækket, viser typisk 10-15 grader højere temperatur end måling med en IR-måler (eller overflade-kontaktmåler). Dette skyldes, at du ved kontaktmåling måler en til to mm nede i slidbanen, mens du med en overflade måler registrerer  overfladens temperatur. Overfladen køler hurtig af, når du kommer i pit. Ved overflade måling er det derfor vigtigt, at du måler hurtigt efter, at du er i pit.

Selv bruger jeg en IR-måler, da de er billigere i anskaffelse, nemmere at bruge og fylder meget lidt. En IR-måler fungerer ved at måle den infrarøde udstrålingen fra den overflade, du måler på. Alle emner, der har en temperatur over det absolutte nulpunkt (minus 273 grader), udsender infrarød stråling, jo højere temperatur, jo højere stråling.

En sjov ting med IR-målere er at pege dem op i den blå himmel på en varm sommerdag. Resultatet  viser, at de måler infrarød stråling og ikke temperatur.

En IR-måler kan også bruges til at checke temperaturen på dine bremsecalipre, så du sikrer dig, at du ikke nærmer dig kogepunktet for din bremsevæske. De dyre modeller af IR-målere kan måle meget høje temperaturer og derfor også bruges til at måle temperaturen på dine bremseskiver. En bremseskive begynder at gløde omkring 600 grader, men det betyder ikke, at den ikke længere kan bremse.

En lille kompressor er også god at have, men ellers spørg dig for, det er næsten altid muligt at låne lidt luft. En stor cykelpumpe, der passer til bilventiler, kan også bruges.

Hvad bestemmer mit dæktryk

Der er mange faktorer, der har indflydelse på dit valg af dæktryk:

• Bilens vægt, en let bil behøver mindre tryk end end tung bil
• Bilens type. Forhjuls-, baghjuls- eller firehjulstræk
• Dæktype
• Banens temperatur
• Tør bane, fugtig bane, eller står det bare ned i stænger
• Bilens camber og sporingsvinkler
• Er dækket nyt med masser af mønster eller slidt ned til bare få mm
• Din kørestil
• Fælgdiameter og dæk størrelse har mindre betydning for dæktrykket

Kold og varm tryk

Start altid ud med at måle kold tryk. Er det almindelige gadedæk, så tag instruktionsbogen som udgangspunkt. Her finder du fabrikantens anbefalinger. Til banebrug vil jeg anbefale at hæve kold tryk med 0,2 til 0,4 bar. Check, at du ikke overstiger max tryk, som er printet på dæksiden. Typisk max tryk er 40-45 PSI eller 2,8-3,0 bar

Når du kommer på banen, vil dækket blive varmt, og trykket vil stige. Her skal du checke, om trykket stiger til mere end max tilladt og justere ned. Typisk vil jeg på en bil, der ca. vejer 1.500 kg køre med 2,2 til 2,7 bar varm tryk. Da baner ikke har lige mange højre- og venstresving, er det en god idé at justere tryk, så du får ens varm tryk i højre og venstre side. På et gadedæk vil mere tryk generelt give mere vejgreb. 

Har du skiftet til gadegodkendte racerdæk, også kaldet R-dæk, er du kommet over i en anden verden. R-dæk har meget stive sider og kræver derfor mindre tryk. Typisk starter du her med kold tryk på 1,7-2,0 bar. R-dæk har typisk dårligt greb, når de er kolde, så pas på i de første par sving. Når dækket er varmet op, stiger trykket, og hvis vi igen snakker en ca. 1.500 kg tung bil, bør du køre med 2,4-2,7 bar. Husk igen at udligne højre/venstre tryk, så bilen opfører sig ens i i højre- og venstrekurver. Har du en lille letvægter på 1.000 kg, vil dit varme tryk være 1,8-2,0 bar.

Regn

I regn vil dækket ikke varmes så meget som på tør bane. Derfor bør du i regn starte ud med  0,2-0,4 bar højere tryk.

Din Kørestil

Er du typen, der for enden af langsiden sætter forhjulene på tværs og venter, til understyringen er holdt op, så vil du nok rive yderkanten af dækket i stykker, dette er især udbredt på tunge forhjulstrukne biler. Prøv med 0,2-0,4 bar højere tryk, eller tillæg dig en mere blød kørestil, hvor du mere “føler“ bilen ind i svinget.  

Dæktemperaturer

Når du begynder at køre på dine dæk, vil dækkets sider vride sig i sving, og sammen med dækkets kontakt med banen vil dækket blive varmet op. Når temperaturen stiger, udvider luften inde i dækket sig, og trykket stiger. Opvarmningen afhænger af, hvor meget mønster, dækket har. Er det et groft mønster, eller kører du på et dæk med 2 mm tilbage og nærmest blank bane som et racerdæk. Din kørestil og bilens hjulvinkler har også stor betydning.

Et almindelig sportslig gadedæk er beregnet til at have rimelig greb i et meget stort temperaturområde, men på bane når du nemt grænserne for, hvornår et gadedæk giver op. Nogle gadedæk vil miste greb allerede ved 50-60 graders overfladetemperatur, mens de bedre sportslige Ultra High Performance-dæk stadig har greb op til 80-85 grader. Overstiger temperaturen, hvad dækket kan holde til, mister du greb, og dækket begynder at ”falde fra hinanden” og slides meget hurtigt. Der er ikke så meget at gøre, andet end at give dækket flere pauser til at køle af i. Du skal nøjes med 10-12 km bane kørsel, kør så i pit og lad det hvile lidt. Lidt højere lufttryk kan begrænse opvarmningen lidt, men hvis du allerede har et højt tryk, er der ikke noget at gøre. Din kørestil har her afgørende betydning på opvarmningen. Blød og rolig kørestil er godt for både dine dæk og dine omgangstider.

På bane med R-dæk skal du passe på i de første par sving, for R dæk kan være meget hårde og glatte,  indtil de opnår deres arbejdstemperatur. Maksimalt greb opnås i et R-dæk ved 75 til 95 graders overfladetemperatur. Kommer du på 100 grader, mister du vejgreb og ødelægger dækket. 

Hvordan måler jeg

Når du måler dæktemperatur, er det vigtigt, at du gør det hurtigt efter, at du er kommet i pit. Du skal måle alle fire hjul, og du skal måle inderside, center og yderside af slidbanen. Inder- og yderside måler du ca. 2 cm inde på slidbanen. Skriv målingerne ned, da det kan være svært at huske 12 målinger i hovedet. Det optimale er, at dækket har samme temperatur over hele trædefladen, eller ligger inden for ca. 5 grader. Hvis du måler forskellige temperaturer på tværs af dækket, er det en indikation af, at du har et eller andet, du bør justere på din bil.

Ingen regler uden undtagelse

Nogle R-dæk (og slickdæk) er så stive i karkassen, at de reagerer omvendt på lufttryk-forøgelser. Højere dæktryk kan her give højere dæktemperatur (hvor det omvendte ellers er tilfældet).

Det skyldes, at den normale opvarmning, der sker ved, at dæksiderne ”valker” under kørslen (bliver trykket sammen), ikke giver det vigtigste varmebidrag. I stedet sker der det, at når dæktrykket forøges, og dækket bliver endnu mere stift, vil det ikke give sig så meget under side- og bremsebelastning. I stedet tvinges dækket til hele tiden at ”skride” en lille smule på enhver lille ujævnhed. Så sker der i stedet en kraftig opvarmning af selve slidbanen. Denne opvarmning er større end den reducerede opvarmning fra dæksiderne, og så bliver opvarmningseffekten altså omvendt af det sædvanligt kendte.

Som du kan læse er dæktryk ikke noget med faste tal og regler, der er så mange faktorer involveret, at det er meget vanskeligt at vejlede andre om dæktryk.

Her til sidst et par gode ting at huske

HUSK, at når du har afsluttet en sjov banedag, så SKAL du, inden du kører ud på offentlig vej, checke dit dæktryk og justere det til almindelig gadekørsel.

1 bar = 14.5 PSI (Pound / Square Inch)

1 PSI = 0.069 bar