gen_459.1.gif
activedriving.dk

 

Forside
Nyheder
Koncept
Teori
Banedage
Om os
Priser
Album
Artikler
Kalender
Download e-mail me




Over under styring


640x480.53105056.59628_0.jpg

Skal vennerne have baghjul i år så er her et par racer tips til hvordan du kommer 10Km/t hurtigere rundt i dit favoritsving. 

 

Når jeg underviser i køreteknik på forskellige Track Days er der mange der kæmper med ind styringsproblemer i svingene, især de sving hvor bilen skal styres ind lige efter en nedbremsning. Resultatet er ofte at bilen skøjter lige ud i svinget og ofte ender det hele med, at bilen smider bagenden midt i svinget.

Nej, det er ikke fordi det er en lorte bil. Det er en fejl 40 fra ham der sidder 40cm. bag rattet.  

Selv den mest understyrende forhjulstrækker kan med den rette behandling smide bagenden, og selv en bil der normalt logrer med halen som en glad hundehvalp kan bringes til at understyre.

 

Hvad går galt

Jeg er på banen i en BMW med masser af rå power, al elektronikken der begrænser sjov kørsel er slukket. Ned af langsiden med fuld skrue, hård opbremsning og foden væk fra bremsen lige inden jeg smider bilen hårdt ind i svinget. Ned med højre foden så bagenden kan komme ud i et fedt drift. Af en eller anden grund kommer bagenden aldrig rigtig ud og bilen nærmest pløjer ligeud over forhjulene - understyrer. Jeg skal jo til højre og bilen ikke vil dreje, så den får lige en omgang mere på rattet, jeg skøjter stadig ligeud imod sandkassen, jeg fornemmer det nok er bedst at lette på højre foden. UPS nu skete der noget, bilen ændrer sig pludselig fra kraftig understyrende til at være overstyrende og bagenden drifter 180 grader rundt og jeg sidder og kigger i den retning jeg ikke skulle.

En bil der midt i svinget skifter fra under til overstyring kan ikke være særlig velkørende. Eller var det den berømte fejl 40?

Hvad ser der

For enden af langsiden presser den kraftige bremsning for fjedrene helt sammen, da jeg slipper bremsen løfter forenden sig og lige da fjedrene er rigtig lange styrer jeg ind i svinget. Dette er tidspunktet hvor jeg har taget vægten af mine fordæk og dermed har nul vejgreb, forhjulene har simpelthen ingen mulighed for at få fat i banen og styre ind i svinget. Yderligere giver jeg fuld power, så bagenden sætter sig i fjedrene og letter forenden endnu mere. Det er jo naturligt at bilen understyrer og skrider over forenden.

Da jeg er ved at løbe tør for asfalt, slipper jeg gassen, bilens vægt flyttes nu tilbage på forhjulene som igen får vejgreb, jeg er på fuldt styreudslag og YES nu er der indstyring så det kan mærkes, mere vægt på forhjulene giver samtidigt mindre vægt på bagenden og der er nu minimalt vejgreb i bag og alt er sat op til en snurre tur.

 

Hvordan skal jeg gøre

Jeg kører samme sving igen. Kraftig bremsning men sørger for at holde bremsen og dermed belastning på forhjulene helt frem til indstyringspunktet. BLØDT slipper jeg bremsen, samtidig med at jeg styrer blødt ind i svinget. Slip af bremsen og styring er en synkron bevægelse, så jeg holder vægt på bilens forhjul, det giver mig masser af vejgreb på forhjulene og mulighed for at styre ind i svinget, først når jeg har passeret svingets apex giver jeg forsigtigt gas ud af svinget.

 

 

Det skal du huske

  • Det er ingen kunst at bremse, det er en kunst at slippe den rigtigt og blødt.
  • Vær opmærksom på den vægtomfordeling der sker i din bil når du bremser og accelererer.
  • Lær at udnytte vægtomfordelingen til indstyring, et belastet hjul har væsentlig mere vejgreb end et hjul hvor fjedrene er i yderposition.

 

Det skal du passe på

·        Holder du bremsen for længe i en indstyring, får du en snurre tur fordi du har meget lidt vægt på dine baghjul og de derfor overbremser, ligesom en håndbremsevending.

 

 

Forhjulstræk

Historien fra banen passer også på en forhjulstrækker, her skal du tænke på de samme ting og være endnu mere varsom og sen på gassen ud af svinget. Du skal jo både bruge dine forhjul til at styre og trække med. For tidlig på gassen ud af svinget, får bare din forhjulstrækker til at løfte forenden og understyre.

 

 

 

Understyring er når din bil skrider med forenden og ikke helt vil følge rattets styreudslag. Det kan være i indgangen af et sving, som jeg kalder indstyring, eller det kan være i udgangen af et sving hvor du giver gas lidt for tidlig.

 

Overstyring er når din bil bliver bred og drifter med bagenden. Bilen styrer af sig selv mere ind i svinget end du drejer på rattet. Overstyring ses sjældent på en moderne gadebil, med mindre du provokerer den til det.